Wammen tavs efter grønt lys til lufthavnskøb – afviser at svare på centrale spørgsmål

Siden finansminister Nicolai Wammen (S) i december sidste år fortalte, at staten bruger 32 milliarder skattekroner på at købe Københavns Lufthavn, har en række spørgsmål stået i kø. Staten har dog afvist at svare på de fleste. Og selvom købet blev annonceret for måneder siden, er lufthavnen endnu ikke på statens hænder. »Gennemførelsen af købsaftalen er betinget af og afventer, at relevante betingelser i købsaftalen opfyldes, herunder blandt andet opnåelse af relevante regulatoriske godkendelser,« har det lydt fra Finansministeriet siden december. Nu er en sten øjensynligt ryddet af vejen for det opsigtsvækkende køb, der kom i stand i hast og har affødt spekulationer om, hvorvidt staten har betalt overpris. EU har godkendt opkøbet, hvor staten får den fulde kontrol med lufthavnen i Kastrup. Europa-Kommissionen har blandt andet skullet tage stilling til, hvorvidt statens ejerandel i flyselskabet SAS ville udfordre konkurrencen. Kommissionen mener dog, at dette kun vil have »begrænset indvirkning« på konkurrencesituationen. Det bliver altså ikke EU, der kommer til at stå i vejen for, at den danske stat bliver en lufthavn rigere. Derfor har Berlingske spurgt Finansministeriet, om der mangler yderligere myndighedsgodkendelser, og hvornår ministeriet forventer at overtage ejerskabet. Finansministeriet er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. Små aktionærer venter på millioner Samme tavshed gør sig gældende på spørgsmålet om, hvornår de aktionærer, som tilsammen ejer de knap to procent af lufthavnen, der er børsnoteret, bliver købt ud – og til hvilken pris. For staten skal – som Berlingske tidligere har beskrevet – til lommerne og tilbyde at købe små aktionærers aktier. Investorerne står til en betragtelig kursgevinst, da staten betaler en høj pris for at få kontrol med selskabet. Det skyldes, at staten er tvunget til at afgive et såkaldt pligtmæssigt tilbud, som svarer til den pris pr. aktie, som staten selv betaler. Før Wammen meldte købet ud, kostede en aktie 3.670 kroner, hvilket betød, at lufthavnen dengang havde en børsværdi på 29,3 milliarder kroner. Da staten, som i forvejen ejer omkring 40 procent af lufthavnen, betaler ATP 32 milliarder kroner for yderligere omkring 60 procent, svarer det til, at staten mener, at lufthavnen er 53,9 milliarder kroner værd. Det er betydeligt højere end prisen på andre europæiske lufthavne. Nicolai Wammen har imidlertid flere gange understreget, at staten køber lufthavnen til »markedsprisen«. Til den værdiansættelse skal staten købe aktionærerne ud til knap 6900 kroner pr. aktie, hvilket vil koste staten på den anden side af 700 millioner kroner, såfremt alle aktionærer ønsker at blive købt ud. »Muligheden bød sig« Da finansministeren på et pressemøde 2. december sidste år fortalte, at Folketinget havde vedtaget at købe aktiemajoriteten i Københavns Lufthavn af ATP, ejede pensionskassen endnu ikke alle de aktier, som staten skal købe. De tilhørte delvist den canadiske pensionskasse OTPP, som sammen med ATP ejede selskabet Copenhagen Airports, der ejer de 60 procent af lufthavnen. ATP kunne dog »udnytte en forkøbsret«, som det blev formuleret af Wammen, og købe canadiernes aktier for derefter at sælge hele molevitten videre til staten. En manøvre, som ATP først officielt fik grønt lys til at foretage i slutningen af januar. Om ATP tager sig betalt for på vegne af staten at opkøbe lufthavnen, har begge parter ad flere omgange afvist at svare på. Der har ligeledes været stor mystik om årsagen til, at staten skulle erhverve sig en lufthavn netop nu. Adspurgt om dette sagde Nicolai Wammen i december: »Muligheden bød sig.« Købet skulle dog gå stærkt. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti har fortalt, at partiet havde under et døgn til at tage stilling til, hvorvidt man ville støtte beslutningen. Som Berlingske tidligere har skrevet, skulle handlen angiveligt hurtigt i hus, fordi den omdiskuterede australske kapitalfond Macquarie, der tidligere var majoritetsejer i lufthavnen i Kastrup mellem 2005 og 2017, havde vist interesse for aktieposten. Det er finanshus, der i ejerperioden trak betydelige beløb ud af lufthavnen, og som andre steder har et ry som en brutal investor, hvilket har fået den britiske avis The Times til at døbe den australske kapitalfond »vampyrkænguruen«. Det pludselige lufthavnskøb fik i december Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance til at kalde Nicolai Wammen i samråd. Her var det sparsomt med oplysninger, og uden at nævne australierne ved navn antydede han en investor, der passer på beskrivelsen, som alternativ bejler til lufthavnen. »Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kom en investor ind uden et langsigtet perspektiv, uden et grønt perspektiv og ikke ønskede en lufthavn, der skulle være en hub ud til verden, men i stedet på kort tid ville malke Københavns Lufthavn mest muligt og score en stor gevinst,« sagde han på samrådet kort før jul. Her kom det desuden frem, at investeringsbankerne Rothschild & Co og SEB har rådgivet staten i forbindelse med købet og givet Finansministeriet et spænd for, hvor meget lufthavnen er værd. Modvilligt oplyste Wammen, at prisen var i den høje ende af investeringsbankernes vurdering. »Jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde han. Han afviste dog gentagne gange, at staten har betalt overpris. https://www.berlingske.dk/virksomheder/wammen-tavs-efter-groent-lys-til-lufthavnskoeb-afviser-at-svare-paa